Brandsikkert pengeskab
Et pengeskab er ikke nødvendigvis brandsikkert og et brandskab er ikke nødvendigvis tyverisikkert – så skal man sikre mod begge dele, skal man bruge et skab, der kan begge dele.
Generelt om pengeskabe
Man skal indledningsvis vurdere, hvad man vil sikre, og hvad man vil sikre mod. Fra starten skal man også vu rdere om man både vil brand- og tyverisikre eller kun vil brand- eller tyverisikre. Man kan se om et skab er indbrudstestet ved at finde et certifikat på den indvendige side af skabets dør. Er der ikke noget certifikat, er skabet som tommelfingerregel ikke testet og bør ikke anvendes til brand- eller tyverisikring.

Aflåsning af pengeskab
Når man har fundet ud af hvilken skabstype man skal bruge, skal man tage stilling til hvorledes skabet skal aflåses. Der findes i princippet 3 forskellige typer låse: Nøglelåse, mekaniske kodelåse og elektroniske kodelåse med eller uden adgangskontrol. Se eventuelt under Pengeskabslåse.
Levering og transport
En anden ting der er vigtigt at være opmærksom på er, at pengeskabe og brandskabe er tunge. Det betyder, at der oftest skal anvendes specialtransport. Vi har en afdeling der ikke laver andet og tilbyder faste priser, så der ikke kommer nogen overraskelser.
Indretning med pengeskab
Alle vore pengeskabe og brandskabe leveres som udgangspunkt uden indretning, således at man selv kan bestemme hvorledes det skal indrettes.
Fastboltning af dit brandsikre pengeskab
Som udgangspunkt bør alle pengeskabe fastboltes. Argumentet er ganske enkelt: To mand kan levere stort set et hvilket som helst pengeskab – så kan to mand også fjerne det igen. Vi tilbyder fastboltning til faste priser. Det udføres af vore specialuddannede Skafor godkendte teknikere, og vi udfærdiger installationserklæring som dokumentation.